The feel Good Way

Signe – en kvinde med en mission

Bag The Feel Good Way står Signe Naessing. Og hun er en kvinde med en stærk mission. En mission om at bringe meget mere danse- og bevægelsesglæde til mennesker med udviklingsmæssige, intellektuelle og fysiske handicaps på en måde, som giver mening for dem.

Hvorfor skal det være vanskeligt, kedeligt og virkelig svært at skabe en form for bevægelse som virker for netop denne målgruppe?

Alt for ofte er bevægelsesfag og bevægelsesformer til denne herlige målgruppe noget vi har taget fra de funktionsfriske verden og så simplificeret for at få det til at passe til målgruppen. Der er desværre ikke meget derude, som er lavet til Peter med udviklingshæmning, til Lise som er spastiker og til Lone, Hans, Inge og alle de andre med udviklingsmæssige, intellektuelle og fysiske handicaps handicaps. Der er heller ikke ret meget hvor alle kan deltage i den samme time, ligemeget hvor meget man kan bevæge sig eller om man sidder i kørestol eller ej.

Signes mission er at bringe en form på banen og ind i hverdagen for disse mennesker, så de får dans og bevægelse, som er nemt at gå til, som er nemt at finde ud af, som giver ejerskab, sammehold, udvikling og glæde.
Og som ikke er raketvidenskab – hverken at deltage i eller undervise i.
Og som er skabt til målgruppen. Det er deres form, deres bevægelse og deres dans.

Der er bl.a. en af sangene hvor vi skal synge med. Det kan få nogen også være meget grænseoverskridende. Men her er det vigtigt at give los på stemmen. Når man er mange er det lettere at give slip og bruge sin stemme.  At bruge stemmen, vejrtrækningen og mærke den i kroppen giver større kropsfornemmelse.”
Jytte Soejberg – Lyngå Skolen, Århus

The Feel Good Way så dagens lys i oktober 2011, og igennem de seneste år har flere hundrede handicappede nydt godt af denne bevægelsesform.

Flokken af uddannede instruktører er steget kontonuerligt. Over 125 instruktører i Danmark og Norge er på nuværende tidspunkt uddannede. Missionen er at The Feel Good Way skal blive et internationalt begreb. For verden mangler en bevægelseform, som er skabt til mennesker med hjernemæssige handicaps.

Signes mission er udover at skabe en dansebevægelse, som kan give genklang verden over,  også at arbejde med de digitale medier, så det kan blive nemt og tilgængeligt at bevæge sig. Der er skabt en digital dansetime, som kan downlades direkte fra internettet, så man danse alene eller sammen med andre.
Her skal ikke hyres en instruktør, her er det bare at danse.
Signe er instruktøren bag skærmen, og sammen danser vi, selvom vi ikke er i det samme rum.

Mere af samme digitale skuffe fra The Feel Good Way vil løbende se dagens lys, for der er uanede muligheder for at bryde rammerne for hvordan man kan give mere bevægelsesglæde.

Signe Naessing er ophavskvinde til The Feel Good Way™, og har nationalt og internationalt ejerskab på konceptet. Hun har skrevet bogen: Historier og fantasi til mere bevægelsesglæde. En bog om hvordan man kan bruge historier som et aktivt redskab for at skubbe til bevægelsesglæden.

Du er altid velkommen til at kontakte Signe på mail: signe@thefeelgoodway.com eller på telefon +45 61 27 8242