The feel Good Way

Storytelling eller sandheder

19. februar 2013 / The Feel Good Way

sandhed_storytelling

Storytelling eller sandheder.
Hvad virker bedst, når vi skal have udviklingshæmmede til at dyrke motion?

Ved du, hvad en af de stærkeste metoder du kan kan bruge i en succesfuld motionstime for udviklingshæmmede er?

Det er storytelling…

Storytelling og ‘Emotional triggers’ som de kaldes på godt engelsk. Det er historier, fortællinger, billeder, ord og sætninger, der vækker eller forstærker følelser hos deltageren. Og det kan vi bruge som en aktiv metode, når vi skal have større succes med bevægelse og motion for udviklingshæmmede.

”Det er svært at finde noget som fanger dem – og som de gider blive ved med over længere tid”
I flere rundspørge og undersøgelser blandt bosteder og aktivitetcentre fortæller medarbejderne, at det er vanskeligt at motivere de udviklingshæmmede til at lave motion.
Og samtidig kan det være en udfordring at finde en motionsform, som kan blive ved med at være sjovt, og hvor de gider deltage gang efter gang.

Hvis vi pakker motion ind i storytelling og ’emotional triggeres…
Så flytter vi fokus væk fra sandhed og fakta, og så handler det ikke længere om, at fordi du træner din krop, så lever du længere, taber dig, får et bedre kredsløb, et stærkere hjerte.
Igennem storytelling og billedemageri, kan vi give deltagerne et billede af de bevægelser vi gerne vil have. Vi skal fortælle en historie, som gør det meget mere attraktivt at udføre bevægelsen og deltage i aktiviteten.

Lad mig give dig et eksempel, som jeg bruger i min undervisning af The Feel Good Way. 
I en sang har jeg en boksebevægelse og en savebevægelse. Mere avanceret er det ikke.
Her fortæller jeg en historie om, at vi er store, stærke skovhuggere, som skal ud og fælde træer, men vi har glemt vores værktøj, så det eneste vi har er vores mange muskler og vores arme. Vi skal bokse træerne ned for at fælde dem, og med vores håndsav skal vi save roden og toppen af. Nu er det ikke længere bare en bokse- og en savebevægelse. Nu er det en historie om, at vi er store, stærke skovhuggere.

Historien kombineret med det billede, der skabes i hjernebarken, giver lysten til at gå til stålet med bevægelserne. Bevægelserne bliver større, mere kraftfulde og meget bedre koordineret.
Og fordi fokus er flyttet væk fra fakta og over på en historie, så bliver deltagelsen drevet af lysten til at gøre det.

Metoden kunne lige så godt bruges til at få udviklingshæmmede til at deltage i løb (verdens hurtigste mand), bueskydning (Robin Hood), ridning (Zorro eller Ronja Røverdatter) og mange flere aktiviteter.

Derfor virker storytelling:

  • Fokus flyttes væk fra fakta og over på lysten til at gøre det
  • Deltagerne får et konkret billede, som de kan forholde sig til, og ved derfor bedre hvad det er for bevægelser vi gerne vil have dem til at gøre. Det gør det nemmere for dem. De leger at nu er de en anden og dermed bliver det sjovere
  • De får større succes hurtigere, fordi de nu ved hvad det er, de skal forestille sig for at gøre bevægelsen
  • Det bliver langt sjovere at bevæge sig, hvis man skal være den smarteste fotomodel i stedet for at være hende som bare skal gå 2 km på et løbebånd.

Hvad betyder det for dig?
Det betyder, at du skal droppe dine faktuelle og sande argumenter og i stedet begynde at fortælle i historier, som giver den rigtige motivation til deltagerne. Du skal fortælle netop den historie, som kan få smilet frem, giver genkendelse og lysten til at deltage.

og hvordan gør du så det?
Hvilke historier og billeder virker?
Hvor mange detaljer skal der være?
Hvordan kan jeg bruge det som et pædagogisk redskab?

Uddannelse som instruktør i The Feel Good Way med speciale i storytelling
Det er nogle af de mange spørgsmål, du får svar på som deltager på den populære instruktøruddannelse.

Ta afsted og fyld din værktøjskasse med viden, værktøjer og strategier, der hjælper dig med at opnå succes med motion til udviklingshæmmede.
Du kan komme med for 4.650 kr, og er du studerende får du oveni hatten 600,- i rabat.

Anne Steen – musikterapeut, fortæller hvad hendes oplevelse af The Feel Good Way er:
Jeg har SÅ mange sjove oplevelser med The Feel Good Way. Jeg stod for en times underholdning en lørdag – for et hus hvor der bor ældre beboere og deres pårørende, – mange af den også højt oppe i årene, ca. 80 i alt. Jeg lavede 4-5 numre, og folk var bare med og grinede og deltog i det hele. Bl.a. til Leo Mathisen: Take it easy boy boy, hvor vi kører bil –et kæmpe dollargrin – og ryger cigar, som de to bevægelser. Jeg eeeelsker det. – Din energi har givet mig så meget inspiration og frihed til at omsætte det du har lært mig til noget fantastisk brugbart her