The feel Good Way

De 5 skjulte grunde til at dans virker bedre…

8. maj 2013 / The Feel Good Way

grin

De 5 skjulte grunde til at dans virker bedre end så mange andre former for motion

Du kender sikkert de mest åbenlyste, de mest omtalte og de mest kendte grunde til at motion –herunder dans – er sundt og godt. At dit kredsløb forbedres, at du får en bedre kondition, får styrket dit hjerte, bliver mere udholdende osv.

Men kender du de knap så omtalte? De 5 virkelig gode grunde til at dyrke endnu mere dans?

De 5 grunde, som virkelig virker for dig, for mig og for deltagerne?

Og faktisk er det også netop de 5 grunde, som jeg har bygget The Feel Good Way op omkring. Det er de 5 grunde, som er omdrejningspunktet  i undervisningen.

Næææ, dem kender jeg ikke, tænker du måske
Og det er faktisk lidt heldigt, for jeg vil rigtig gerne fortælle om dem, og hvorfor de gør så godt.

Ikke så kendt grund #1: Dans giver større produktion af endorfiner
Når du bevæger din krop, begynder din hjerne at frigive endorfiner. Endorfiner er kroppens eget morfin. Endorfin frigives fra vores hjerne og rygmarv, og findes altid i vores krop, men bevægelse sætter produktionen i vejret.

Endorfin produceres også i størrer mængder ved succesfornemmelse, forelskelse, råb, ros og latter. Og udover at det har en smertestillende effekt, så giver det også en følelse af lyst til mere, succes og energi.

Udover at bevægelse i sig selv sætter gang i endorfinerne, så har The Feel Good Way deltagernes succes i fokus. Grin, glæde, latter, ros og råb er også helt fundamentale grundsten i The Feel Good Way dansetimer, så vi bruger alle de metoder vi kan for at sætte gang i endorfinrusen.

Det siges endda at en endorfinrus er kraftigere end morfin, og at man kan blive stærkt afhængig af det.

Ikke så kendt grund #2: Dans giver større selvtillid
At danse gør dig mere selvsikker. Når du danser, mister du langsomt, men sikkert alle de hæmninger, barriere og skjold, som kan holde dig tilbage. Du får selvtillid i kroppen og i dine bevægelser. Med rytmer og god musik bliver du fanget ind i oplevelsen, og det er en af de mest effektive måder til at holde op med at være selvkritisk på. Dans fremkalder også en følelse af frihed, fordi vi kan miste den kontrol, som kan hæmme os mentalt i vores hverdag

The Feel Good Way har fjernet alt hvad der er rigtigte og forkerte trin. Ingen svære koreografier skal øves om og om igen, og det giver en succes lige fra første trin. Undervisningen handler ikke om at gøre den rigtige bevægelse – men om at der er bevægelse. Ligemeget hvordan den ser ud.

Ikke så kendt grund #3: Dans bekæmper depression, dårligt humør og nedadvigende mundviger
Det er bevist, at mange former for konditionstræning hjælper mod depression. Dette gælder også for dans. Som dine bevægelser udvikler sig igennem dansen, tilpasser din krops sig og ændre en depressiv mentalitet ind til et mere afslappet og positivt mindset.

Kender du den fornemmelse af at have det fantastisk – den feel-good følelse efter at have danset, grinet, haft det godt og været sammen med andre glade mennesker? Den følelse vokser og vokser jo mere du danser. Og selvom man kommer tung i kroppen med et humør som er under nulpunktet til en time med The Feel Good Way, så vil de nemme trin, den gode musik og hele stemningen sætte gang i den gode kemiske reaktion i hjernen, og deltagerne forlader timen med et andet mindset end da de kom.

Ikke så kendt grund #4: Stærker forbindelse mellem hjerne og krop
Dans kan give os en øget kropsbevisthed. Den ene bevægelse føre til den næste, og kan bruges som en indgang til at føle bevægelserne med hele kroppen. Ikke bare gøre bevægelserne, men føle hvor bevægelserne sker, om det er en tung eller let bevægelse etc.

Når du bevæger dig rundt i rummet og er engageret med dit sind til musikken og de forskellige trin, bliver alle dine sanser styrket. Du vender dit fokus ind i dig selv og opnår en større følelse af både fysisk og psykisk tilstedeværelse.

Når vi har tid nok til rent faktisk at føle en bevægelse i kroppen, skabes der en meget bedre forbindelse mellem krop og hjerne. I The Feel Good Way arbejder vi også helt bevist med funktionelle bevægelsesmønstre; rotation, ledbevægelser, balance, krydsmønstre. Disse sætter gang i hjernearbejdet og der vil blive bygget nye broer mellem hjernen og kroppen.

Ikke så kendt grund #5: Styrker kreativitet
Vores kreativitet bliver styrket igennem dans. Rytmer og musik udløser alle former for inspiration, og det booster vores evne til at tænke kreativt og udforske. Kreativitet er en muskel, som sjældent bliver trænet ved almindelse former for motion, men igennem dans bliver også kreativitetsmusken stimuleret.

The Feel Good Way bruger historier og fantasi til at skabe billeder på nethinden for vores deltagere, så de nemmere kan lave en kobling til bevægelserne. Ud over at det skaber et hjælpsomt billede, så sætter det også endnu mere gang i kreativiteten.

Sådan! Der var de.

De 5 lettere ukendte grunde til hvorfor dans også kan være godt, givtigt og gavnligt

Og det er de grunde, som gør The Feel Good Way til så meget mere end blot endnu et bevægelsesprogram. Fordi The Feel Good Way ikke handler om at kopiere en instruktør, ikke handler om at kunne bevæge sig til en forudbestemt koreografi, eller om at gøre det rigtigt.

Den form for dans The Feel Good Way faciliterer handler om glæden ved bevægelse og tiden til at nyde det.