The feel Good Way

Digital Dansetime

Vi har søgt højt og lavt for at finde ud af om, der var nogle, som har produceret en ”at-home” video man kunne træne til hjemme hos sig selv til denne målgruppe.
Men vi havde intet held med den søgning.
Og det er faktisk rigtig ærgerligt, for netop denne målgruppe har også brug for motion og bevægelse. Men tit og ofte er det lidt af et logistik arbejde, at få kørsel, hold og andre logistikforhold til at gå op.

Derfor bestemte vi os for at gøre noget ved det.

The Feel Good Way har produceret en digital dansetime til dig. Det betyder, at du kan downloade en dansetime så du kan danse hjemme hos dig selv eller sammen med andre. Vi danser sammen – selvom vi ikke er i det samme rum. Og vi glæder os til at danse med dig.

Du kan downloade den digitale dansetime lige her – eller du kan købe den som DVD, hvis det passer bedre til dig.

Det er Signe som er instruktør og sammen med en herlig flok fra FællesBo i Grindsted skabte de den digitale dansetime til dig.
Men der har også været mange andre samarbejdspartnere på sagen.
Det var Lars Clement – fra BusinessFilm, som optog.
Det var bandet LAR – som skabte fire sange
Det var Joe Strauss som har produceret de andre to sange
Det var Majbritt Lund, som fik pressen til at skrive så meget om projektet

Og så var der en herlig flok mennesker, som donerede deres tid på dagen for at få det hele til at klappe. Tusind tak til jer alle.

Selve produktionen var aldrig lykkes uden den gode økonomiske støtte som vi fik til det. En stor tak til de gode mennesker og fonde som støttede.